HUSKELISTE

HUSKELISTE

VI LEVERER

 

Bleer, vaskeklude og hagesmæk. Vi modtager gerne børn, som bruger stofbleer, og kunne egentlig godt tænke os at gøre det selv, men indtil nu har vi ikke fået logistikken til at gå op - det bliver måske en af vores næste tiltag :-)


Barnet er på fuld økologisk kost hos os.

 

 

I MEDBRINGER


Når jeres barn starter viI i modtage en velkomsthilsen med alle de nødvendige informationer, men her lidt af det vigtigste:

 

En barnevogn (måske har vi en I kan leje :),

Varmt sengetøj, gerne et lammeskind i bunden og/eller Voksipose, puttebamse, sut og sutteklud som kan overnatte i barnevognen.


Bruger dit barn sut, skal der altid være mindst to sutter i skuffen.

 

Skiftetøj fra inderst til yderst i uld.

 

Indesko, gerne med skridsikker sål, der sidder fast på foden.

 

Regntøj og gummistøvler enten med en uldsål lagt i eller et par uldsokker til.

 

 

Særligt til vinter/de kolde måneder:

 

Uld inderst bestående af ulddragt / bodystocking, gamascher.

 

Hue, luffer, en varm uldsweater 

 

Tykt uldtøj til de kolde dage og til under regntøjet.

 

Forede gummistøvler med uldsål – eller vandtætte forede vinterstøvler og en uldsok som kan være i støvlen.

 

Flyverdragt, vandtæt og åndbar.

 

Ulddragt eller andet sovetøj.


Hos os er vi ude hver dag, og det kræver godt og ekstra udstyr til jeres barns garderobe, så det kan lege og udfolde sig i naturen uden at begrænses af kulde og stivhed.

 

Kolde fingre er som regel tegn på at der er for lidt varmt tøj inde ved kroppen, og det kan selv de bedste vanter ikke opveje. Hvis barnet har uld inderst og tøj nok på, så bliver fingrene ikke kolde før det for alvor er frostvejr.

Uldtøj virker ikke som ”hævert” når de dypper fingre/vanter i vand, det gør bomuld, og de bliver derfor våde langt op af armen - under flyverdragten.

Uld kan godt blive vådt, men vådt uld suger ikke varmen væk fra kroppen, det gør vådt bommuld og akryl, og barnet bliver isnende kold helt ind til skindet.

 

Som forældre har I selv ansvar for at tjekke, om der er det der skal være af tøj og udstyr i barnets garderobe. Sørg for at gå skuffen igennem et par gange om ugen, så I kan fylde op eller tage fra om nødvendigt. Det hjælper os og børnene meget i hverdagen, at der er hvad er skal bruges, og at det er til at finde.