BARN I NATUREN

Pædagogiske læreplaner

BARN I NATUREN

Fokusområder gennem året:

I Barn i Naturen arbejder vi helhedsorienteret med læreplaner. I perioder på ca. 2 måneder af gangen har vi fokus på ét af udviklingstemaerne. Vi tilrettelægger sanglegen i dagens og ugens forskellige aktiviteter, ud fra nedenstående fokuspunkter samt årstidernes logiske udfordringer og aktiviteter.

Der vil naturligt samtidig være fokus på alle områderne hele året igennem.

Januar, februar: 1) Sproglig udvikling og kommunikation

Marts, april: 2) Krop og bevægelse
Maj, juni: 3) Naturen og naturfænomener
August, september: 4) Sociale og personlige kompetencer

Oktober - december: 5) Kulturelle udtryksformer og værdier

Året rundt: 6) Alsidig personlig udvikling

1) Kommunikation og sprog

Den voksnes rolle som forbillede for barnet er central i vores pædagogik.

Den sproglige og kommunikative udvikling skal som læring generelt bæres af glæde og interesse.

Eksempler fra Barn i Naturens hverdag, hvor sprog og kommunikation udvikles og støttes:

• ∴  I vores ”gøre-hverdag” opleves og læres sprog og handlinger sammen i meningsgivende og nærværende sammenhænge. Vi ved det batter for barnet at lære sprog i en meningsfyldt sammenhæng - Når barnets sanser og følelser integreres med sproget, det bruger og møder, oplever det en sammenhæng mellem sprogets funktion og dets indhold.
• ∴  Vi ved, at leg og sprog udvikler sig i gensidig afhængighed – både sammen med voksne og i fri leg med andre børn, hvor det kan øve og udvikle sproglige og kommunikative kompetencer.
  Vi vægter højt at give plads til legens sammenbrud og frustrationer, så barnet kan skabe sine egne erfaringer, sprogligt og kommunikativt, i løsning af sammenbrud og konflikter.
• ∴  Gennem hverdagens aktiviteter kommer barnet daglig i kontakt med et rytmisk, musikalsk og billedrigt sprog. Gennem gentagelse har barnet mulighed for at tage sproget til sig, samtidig med at det skaber sine egne indre billeder.

• ∴  Ofte har pædagogen en fortælling, og opfører et lille dukketeater, hvor dukkerne viser historien/eventyret hjulpet af fortælleren, som bruger fagter, toneleje, mimik, kropssprog og alt hvad sproget indeholder, som fremmer en medlevende oplevelse i barnet. Gentagelserne, billeddannelserne, de levende figurer og den underholdende fremførelse styrker børnenes generelle udtryks – og sprogforståelse.
• ∴  I den daglige fælles sangleg indlever barnet sig i sproget gennem sangen, bevægelsen og glæden herved. På denne måde bliver hele kroppen både modtager og formidler af sproget. Barnets oplevelse af verden udvides på en kreativ måde, idet sange, de små teaterstykker og involverede rekvisitter der som regel forholder sig til noget virkelighedsnært, fortæller om alt mellem himmel og jord.
• ∴  De voksne forsøger at tale til barnet, i et enkelt og klart sprog, så barnet kan føle sig tryg.
• ∴  Den sproglige, følelsesmæssige og mentale udvikling er nært forbundet. Det er derfor

vigtigt for os at formidle ”følelsernes sprog” til børnene.

Som voksne prøver vi at være lyttende overfor barnet; at sætte ord på det barnet nonverbalt udtrykker, spørge ind til og møde barnet hvor det er. Vi forsøger, at spørge ind til og møde barnet hvor det er, sætte ord på barnets oplevelse og hvad det forsøger at udtrykke. På denne måde, gennem gentagne erfaringer, kobler barnet den indre kropslige og følelsesmæssige oplevelse med sprog og en social mening.

2) Krop og bevægelse

Eksempler fra hverdagen i Barn i Naturen, hvor barnet gennem bevægelse udvikler kroppen:

• ∴  Vi har indrettet vores fysiske miljø, så det inspirerer barnet til bevægelse. Vi har trapper, børnene benytter når de skal op og ned af puslebord og barnevogne, og tænker i det hele taget meget over, at børnene skal klare de udfordringer, de alders – og udviklingsmæssigt er modne til.
• ∴  I vores daglige morgensamling indbygger vi bevægelses - og fagtelege,
• ∴  Den daglige udendørs leg i vores have, og ture ud i naturen - i skoven eller til vandet, giver masser af kropslige udfordringer for både store og små, samtidig med at barnet mærker sig selv i forhold til det store ”rum”, som naturen er.

Der findes i faglitteraturen masser af dokumentation på, at børn som opholder sig meget i naturen, udvikler en stærk kropsbevidsthed, og er generelt mere sunde, robuste og både fysisk og mentalt skoleklar, end børn som ikke har været ret meget ude de første 6 leveår.

3) Naturen og naturfænomener

Det er vores målsætning at respektere barnets eget forhold til naturen. Det stimulerer barnets udvikling, fantasi og indlevelse i verden at det får lov til at opleve og sanse naturen på sine egne præmisser. Først gribe – senere begribe.
Derved mener vi, at vi bidrager til, at samfundet befolkes med kreativt tænkende mennesker☺

Eksempler fra hverdagen:

• ∴  Vi er ude hver dag, året rundt med de aktiviteter som hører årstiden til.
• ∴  Vi tager i skoven eller til vandet flere gange ugentligt året rundt, uanset vejret, og herigennem gives barnet mulighed for oplevelse af jord, vand, luft og ild, samt årstidernes

skifte.

• ∴  Barnets sanser stimuleres gennem naturens tilstedeværende materialer og fysiske

udfoldelsesmuligheder.

• ∴  Vi tager naturen med hjem, f.eks. samles sten og skaller fra stranden, kastanjer mm.
• ∴  Vi pynter op efter årstiden, og med ting, frugter og blomster, vi finder på vores udflugter.
• ∴  Årstidernes skifte bevidstgøres ligeledes gennem maden vi spiser, sange, lege og

årstidsfejring

4) Sociale og personlige kompetencer

Gode sociale kompetencer skabes i en kultur, der giver børn erfaring og forståelse for, at hvert individ er helt unikt, og er en vigtig del af fællesskabet.

Eksempler på udvikling af børnenes sociale erfaringer:

• Hvert barn bydes velkommen om morgenen. Det skal føles rart for alle at komme og blive en del af et nærværende fællesskab i Barn i Naturen.
• Vi voksne giver tid, omsorg og forsøger at rumme barnet, når det har det svært.

Vi finder det vigtigt ikke altid at gribe for meget ind i konfliktsituationer børnene imellem, vi hjælper dem ved at støtte, sætte ord på, vejlede og trøste, således at børnene opnår en vigtig læring, mærker sig selv og sine følelser, og bidrager til at løse konflikten.
Har barnet endnu ikke lært -, eller har det svært med at være i positive sociale relationer, forsøger vi at hjælpe og støtte barnet ved at italesætte, det vi ser, og opmuntre barnet til en god social kontakt.

Vi voksne er også bevidste om at være forbilleder for børnene. Et eksempel kunne være, tiltrækkes et barn af en voksen-aktivitet, som feks. at feje gulv, får det lov til at deltage på det niveau, det kan, - vi ser ofte at det bliver stof til efterligning i leg.

• Vores inde - og udendørs legeområder og det legetøj som for tiden er fremme, inviterer til, at børnene bruger sig selv og indgår i legefællesskaber. Vi lærer dem at lege med det forskellige, som små formiddagsaktiviteter i mindre grupper.
• Vi tager meget på ture ud i naturen, som vi oplever meget styrkende for fællesskabs/ - gruppefølelsen.

Oplevelsen af at være ude i ”den store verden”, og samtidig være rummet i den mindre gruppe, som man er en del af, og mærker trygheden i, styrker identitetsfølelsen og glæden ved at være en del af det sociale liv hos os.

Fællesskab:

• Ved morgensamlingen nævnes alle navne, også navnene på dem der eventuelt er fraværende. Den efterfølgende sanglegs-stund består af dukketeater, rim, remser, musik, sang, fagteleje og bevægelse. Børnene udvikler sig socialt via den lette og opmærksomme stemning, som danner muligheder for et positivt og givende fællesskab for både børn og voksne.
• Hver dag spiser vi vores mad i grupper, og forsøger at skabe en god og hyggelig stemning.

I løbet af barnets tid hos os er det vores mål, at børnene har erhvervet sig sociale færdigheder, så de med glæde kan indgå i større fællesskaber, og at de kan være sig selv, samtidig med at de har en forståelse for andre.

5) Kulturelle udtryksformer og værdier

Vi er i hverdagen bevidste om, at vi har medansvar for at præsentere børnene for en Dansk kulturarv .

Kulturelle udtryksformer og værdier, omfatter i vores øjne, meget andet end andre folkeslag, andre religioner osv.. Det omhandler også anderledes kulturer inden for vores ”normale” danske kultur. Madkultur, arbejdskultur, eventyrfortællingskultur, samværs- og samarbejdskultur osv.
Vi ser det som vores opgave at formidle de forskellige kulturer omkring barnet på en så enkel og gennemskuelig måde som muligt.

Når det er naturligt, at vi griber ind i vores hverdag, taler vi med børnene om det, på en måde det kan forholde sig til ud fra dets alder, og giver det mening at lege, spise, spille dukketeater, læse en bog om -, eller opsøge mere viden og konkrete oplevelser, inviterer vi det indenfor til undersøgelse på børnenes niveau.

6) Alsidig personlig udvikling

Børn udvikler gode personlige kompetencer gennem deres sanser, og de udvikles mest optimalt i relation til kærlige, tydelige og omsorgsfulde voksne . Vi arbejder altid på at skabe trygge relationer.
Vi er opmærksomme på at dække det enkelte barns basale behov, så der bliver skabt et godt grundlag for optimal udvikling af personlige og sociale kompetencer.

Eksempler på hvordan vi i hverdagen, medvirker til at styrke barnet personlige kompetencer:

• ∴  Vi bestræber os på, ̊ at vores gøremål er relevante daglige gentagelser, som giver mening for barnet og dets udvikling.
• ∴  Vi bestræber os på at være nærværende og se barnet i dets udfordringer og udviklingsbehov, vi støtter barnet i dets læring gennem konflikter med de andre børn, i dets oplevelser, relationer, fysiske udfordringer og læringsområder, ved at opmuntre, italesætte og evt. vise barnet hvordan man løser udfordringen.
• ∴  Vi forsøger at være gode forbilleder, for eksempel ved at være tydelige og omsorgsfulde, mens vi udfører vores pædagogiske og praktiske gøremål, og er til stede i relationen til den enkelte og gruppen.
• ∴  Vi voksne reflekterer dagligt sammen over dagenes pædagogiske praksis, både i forhold til gruppen og det enkelte barn, så vi kan støtte det enkelte barns udvikling bedst muligt.
• ∴  Når vi har mistanke om, at et barns udvikling er gået i stå, eller barnet mistrives, sætter vi i en periode fokus på dette, vi iagttager og noterer faktuelle oplysninger, og hvis vi oplever at det er relevant, indkalder vi til et kontaktmøde med forældrene, hvor vi beskriver, hvad vi ser, og drøfter hvordan vi bedst hjælper barnet, og om der evt. er behov for at få hjælp fra en fagperson, f.eks. pædagogisk / psykologisk rådgivning, ergoterapeut eller andet relevant. Og aftaler hvad vi sammen kan gøre for at hjælpe barnet videre.
• ∴  Vi holder et kontaktmøde med alle forældre efter behov, som udgangspunkt en gang om året.

Dokumentation

Til dokumentation benytter vi i Barn i Naturen fotografering, videooptagelse og korte notater gennem året om barnets trivsel og udvikling, forældrene ser nogle af disse via en lukket Facebook gruppe, hvor vi lægger nogle af dem ind.
Derudover benytter vi skemaet ”Trivsel og udvikling” relateret til barnets aktuelle alder, som samtaleark ved et kontaktmøde med forældrene, en gang om året.

Ved et sådant møde styrkes relationen os voksne imellem. Vi fortæller, hvad vi oplever og beskriver hverdagsoplevelser, som vi har set barnet agere i, og opfordre forældrene til at gøre det samme, så vi gensidigt kan få indsigt i barnets hverdag i dets ”andet hjem”.
Vi snakker om hvilke ting der kan stimulere barnets udvikling på relevante områder, så vi sammen kan støtte barnet i at få til at lykkes.